FAQ

FAQ

Hvad er Rectus Diastase?

Rectus diastase eller delte mavemuskler er en helt almindelig tilstand, der opstår i forbindelse med graviditet eller overvægt, hvor et øget pres på bugvæggen indefra får bindevævet til at give sig..
De lige lodrette muskler i maven (sixpacken) er forbundet via bindevæv i midtlinjen (linea alba). Når maven vokser, strækkes bindevævet i midten og afstanden øges mellem de lodrette mavemuskler. Det er nødvendigt for at barnet har plads til at vokse i maven.
Efter en fødsel vil bindevævet i mavens midte opleves mere slapt men ikke med bristninger og kan derfor ikke sidestilles med brok. Du kan dog godt have f.eks. navlebrok samtidig med, at du har rectus diastase.

Et studie viser at ca. 40% af kvinder har en rectus diastase 6 måneder efter fødsel. Det vil sige, at nogle heler naturligt og opnår spændstighed i mavens midtlinje.
Sker der så noget ved at have rectus diastase? Det kan være individuelt. Nogle kvinder føler sig meget åbne på forsiden af kroppen og sårbare og udtrykker selv følelsen af nedsat styrke og stabilitet af deres muskelkorset.

Er der en normal afstand mellem mavemusklerne?

Vi betegner rectus diastase som en unaturlig separation af mavens 2 lodrette mavemuskler – Unaturlig fordi vi alle har en individuel afstand fra naturens side afhængig af vores krops dimensioner, alder og køn.
Der er ikke videnskabelig enighed om, hvad der er normalt, også fordi vi sjældent ved hvad afstanden var, inden vi blev gravid. En afstand større en 2,5 cm. eller 2 fingers bredde er ifølge studier indikation for rectus diastase.

Dog er det ikke kun afstanden, der er afgørende men lige så meget (hvis ikke vigtigere) tilstanden og dybden af mavens midtlinje. Når bindevævet i mavens midte har været under stræk i graviditeten, kan det miste sin spænding og den lodrette midtlinjen i maven kan føles blød og dyb. Det uelastiske væv gør, at musklerne ikke kan overføre kraft via vævet i midtlinjen som jo faktisk er musklernes anker. Dvs. der ikke kan opnås den rette spænding i mavens midte som er nødvendigt for at undgå diastasen åbner sig.
Mavens midtlinje skal gerne føles og respondere som en trampolin, når den udsættes for belastning.

Som sagt så er det ikke kun en graviditet, der kan være årsag til rectus diastase. Det kan også opstå på grund af flere års dårlig teknik ved f.eks. mavetræning samt øget bugfedt. Tilstanden kan derfor også ses hos mænd.

Har man rectus diastase, er der stor sandsynlighed for, at synergien mellem kernemuskulatur, bækkenbund og åndedræt ikke er optimal.

Nogle tegn på at du kan have en Rectus Diastase:

Hvordan behandles Rectus Diastase så?

Bindevævet er heldigvis påvirkeligt og der kan opnås bedre spændstighed ved hjælp af de rette stimuli af vævet.
Disse stimuli får du ved at træne og aktivere den tværgående mavemuskel som hæfter i mavens midtlinje og er en del af muskelkorsettet.
Når du aktiverer den tværgående mavemuskel, trækker du også blidt i bindevævet i Linea Alba (mavens midtlinje).
Når man kigger på fibrene i vævet ved gentagne/daglige træk over tid, som følge af ovennævnte aktivitet, kan man se en reorganisering af fibrene/vævet. Dvs. at vævet bliver mere fast i sin struktur.

Når kroppen belastes hensigtsmæssig i hverdagen har hele kroppen den bedste forudsætning for at hele og blive stærk igen.
Men det kræver tålmodighed, da bindevævet er mellem 6 – 24 måneder om at opnå varige ændringer. Du vil dog opleve effekt af din træning før, da du indenfor de første 3 måneder vil opleve bedre stabilitet og styrke og det kan oftest mindske de gener, du måske mærker.

Der vil oftest også være et behov for at “skrue lidt ned” for træningen ift. hvad du har været vant til (med mindre du starter fra nul aktivitet), for at din kerne kan opnå stabilitet. Når du har det basale på plads, kan du skrue op for belastning og sværhedsgrad i øvelser og træning.

Hvis vi kigger på forskning findes der ikke EN endegyldig og sikker guideline til, at få styr på rectus diastase. Men der er dog stadig nogle forskningsresultater samt fysiologisk viden, vi kan støtte os op af. Derudover gør jeg mig hele tiden nye erfaringer og tilegner mig ny viden, som jeg sammen med den faglige litteratur ligger til grund for min tilgang til rectus diastase i klinikken.
Det vil altid være en helhedsorienteret indsats, hvor jeg undersøger og drager flere aspekter fra dit liv med ind i processen.

Litteratur / Referencer:

Beer et al, 2009: The Normal Width of the Linea Alba in Nulliparous Women
Mota et al, 2015: Diastasis Recti Abdominis in Pregnancy and Postpartum Period. Risk Factors, Functional Implications and Resolution
Speastad et al, 2016: Diastasis recti abdominis during pregnancy and 12 months after childbirth: prevalence, risk factors and report of lumbopelvic pain
Carlstedt et al, 2020: Management of Diastasis of the Rectus Abdominis Muscles: Recommendations for Swedish National Guidelines.
Diane Lee, A clinical guide for those who are split down the middle
Elin Solheim, Kvinde Bevæg Dig Stærk – Slut med junk træning

 

Hvad er Fysio Flow?

Fysio Flow er en træningsform udviklet i Danmark med afsæt i evidensbaseret praksis, som arbejder med kroppens fascie (bindevæv) med det formål at øge bevægeligheden og aktivere kroppens ro- og hvilesystem. Inde under huden, mellem hud, muskler og knogler, ligger kroppens mange lag af fascie. Der er f.eks. den dybe fascie man kan sammenligne med en våddragt. Den skal gerne være varm, fugtig og eftergivelig. De flader som dannes der hvor hud, fascier, muskler, knogler og nervevæv mødes og ligger tæt sammen, skal være bevægelige i forhold til hinanden. Der hvor væv møder andet væv, skal der være et glid og dette glid har stor betydning for vores bevægelighed. For at der kan ske et glid, skal der være et væskeflow. Ved inaktivitet, immobilitet, aldring eller stress kan det ses at fascierne trækker sig sammen, så de bliver stive og stramme. Desuden nedsættes væskeflowet og derved også glidet mellem fladerne. Det giver derved en oplevelse af at være stiv og stram i kroppen. Dette kan være skyld i smerter over lænden, i nakken osv. Forskning viser med al tydelighed, at kroppen hænger sammen på forskellige måder og derfor har godt af at blive trænet og behandlet som en helhed. Fysio Flow handler om at strække og bevæge hele kroppen i dynamiske lange synergier.

Fascier og arvæv:

Ved operationer, sår, brandsår mm. reagerer fascie vævet med at blive uorganiseret og ”klistret”. Konsekvensen er, at glidet mellem det omkringliggende væv nedsættes. Dynamiske bevægelser og hjemmeøvelser påvirker glidet der hvor vævet møder hinanden. Det optimerer bevægeligheden ved ar-vævet, der igen kan påvirke bevægeligheden i et større omkringliggende område.

Hvad er en Gynobs fysioterapeut?

Ordet UroGynObs fysioterapi er en forkortelse af ordene urologisk, gynækologisk, obstetrisk fysioterapi. Overordnet kan man sige, at de arbejder med mennesker, der har problemer i bækkenområdet/underlivet.

Gynækologisk fysioterapi kan også kaldes for bækkenbunds fysioterapi. Bækkenbunden er en muskel, som kan være svær at undersøge og mærke på. Man kan ikke ligesom andre muskler i kroppen se hvad den laver. Det er derfor nødvendigt for gynobs fysioterapeuter at være specialuddannet til at undersøge bækkenbunden igennem skeden eller endetarmen, for at kunne undersøge og behandle bækkenbundsproblemer.

Obstetrisk fysioterapi er når fysioterapeuter er specialuddannede til at behandle gravide kvinder, da problemerne kan være mere komplekse. Du kan her få en oversigt over behandlere og deres kontakt informationer
https://www.dugof.dk/behandlerliste