Barsels Café

Camilla Holm Fysio  »  Hold / Event  »  Barsels Café
Barsels Café

Barsels Café for de 0-1 årige og deres forældre.

Kunne du bruge et sted… – hvor du kan mødes med andre småbørnsforældre under din barsel? – hvor du kan tale om relevante emner og udfordringer, med andre barslende forældre? – hvor du kan sparre med andre i samme situation og dele bekymring, erfaring og forældreskabet? – hvor du får inspiration til leg og sang sammen med dit barn?

Mit formål med at tilbyde Barsels Café i klinikken er, at give dig mulighed for at netværke med andre forældre samtidig med, at du får mulighed for at stimulere dit barns motorik.

Den første ½ time guider jeg dig igennem forskellige motoriske øvelser, sansestimulering og sanglege. Jeg er til rådighed for spørgsmål og vejledning , hvis du har behovet. Det kan både være omkring din baby eller dig.

Derefter har du 1 time i træningssalen til hygge og samtale med de andre forældre. Jeg sørger for, at der er redskaber til rådighed, som I kan benytte, hvis lysten byder sig. Der er god plads til at udfolde sig på og ro til at udforske motorikken.

Jeg serverer kaffe, te og kage, som du forhåbentlig kan sidde og nyde et øjeblik.

Du kan sagtens tage barnevognen med, hvis der er behov for en lille lur undervejs. Der er god plads i forgangen. I klinikken finder du også pusleområde, hvor der er mikroovn tilgængelig.

Og husk det er for både mødre og fædre.

Så tag din veninde/ven, mødre gruppe eller bare dig selv og din baby med til Barsels Café!

Barsels Café bliver tilbudt ca. 1 gang i måneden. Der kan være varierende temaer fra gang til gang. Tjek event oversigten for næste dato.

Book nu