Gravid Fysio

Camilla Holm Fysio  »  Hold / Event  »  Gravid Fysio
Gravid Fysio

Gravid Fysio er et træningsforløb for dig, der skal være mor, og gerne vil træne hensigtsmæssigt og med omtanke. Samtidig tages der hensyn til og udgangspunkt i dine eventuelle graviditetsgener. Holdet henvender sig til alle faser af graviditeten og der er intet krav til vanlig fysisk aktivitet.

Under en graviditet ændrer kroppen sig og udsættes for en stor belastning. Det er derfor vigtigt at tilrettelægge sin træning, så der er fokus på både styrke og stabilitet, som vil gavne dig før, under og efter fødslen. God kondition samt styrke og stabilitet af kroppen giver gode forudsætninger for en sund graviditet.

Undervejs i forløbet er der samtidig fokus på, at du får den rette træning af bækkenbunden og der tages hensyn til delte mavemuskler. Vi vil gennemgå det funktionelle bækkenbundsknib og sammenhæng mellem åndedræt, kernemuskulatur og bækkenbund.

Vi slutter altid af med udstrækning og afspænding, hvor du også vil blive guidet til en god vejrtrækning.

Du får altså følgende ved at deltage i Gravid Fysio:

Forløbet er fordelt over 8 træningsgange af en times varighed. Der er plads til maks 8 deltagere og holdet gennemføres ved min. 5 deltagere.

Husk at medbringe egen måtte hver gang og evt. en flaske vand!

Hvis du starter tidligt i din graviditet, kan du evt. deltage i 2 forløb efter hinanden. Er du i tvivl, om hvorvidt holdet er noget for dig, så ring eller send mig en mail.

Jeg anbefaler, at du booker tid til en individuel konsultation inden opstart på holdet, til en snak og vurdering af dine problematikker samt relevant undersøgelse og behandling. På den måde kan vi målrette træningen mere individuelt til dig. Det er ikke et krav, men en anbefaling. Du får rabat på førstegangs konsultationen, når du booker i forbindelse med deltagelse på holdet. Du får første konsultation på 60 min. til 500 kr. (normalpris 600 kr.). Du kan via dette link booke tid online til individuel konsultation.

Tilmelding til holdet er bindende. Der er mulighed for at opnå tilskud fra ”Sygeforsikring Danmark” til både træningsforløbet og den individuelle konsultation. Du kan se takster her.

Har du en sundhedsforsikring, anbefaler jeg dig at kontakte dem i forbindelse med tilskud til den individuelle konsultation.

Du kan her se, hvornår et nyt hold starter samt tilmelde dig.

OBS! Jeg har sørget for lidt forkælelses, i form af en rabatkode, til dig. Ved forevisning af betalt faktura fra mig, kan du få følgende rabat:

25% rabat hos Lenes Blomster i Skjern på brugskunst, interiør og planter på et enkelt køb. Rabatten gælder kun i den periode du, deltager på holdet.

20% rabat hos SPORT 24 Skjern på et enkelt køb. Gælder ikke i forvejen nedsatte varer. Rabatten gælder kun i den periode, du deltager på holdet.

Book nu