Natur Fysio

Camilla Holm Fysio  »  Hold / Event  »  Natur Fysio
Natur Fysio

Vil du med ud at gå i naturen og nyde den friske luft?

Dette gåhold består grundlæggende af konditionstræning krydret med styrke øvelser til hele kroppen. Du vil få brugbare øvelser til ben, arme og kernemuskulatur ud fra dit funktionsniveau.

Der vil ikke være løb eller hop men til gengæld masser af gang, hvor vi skal gå med ”aktive” baller. Vi vil bruge elastik og egen kropsvægt til at lave styrke øvelser og få sved på panden. Vi vil bruge elementer fra naturen, så ofte vi kan og måske det kan give dig ideer til at fortsætte din træning i det fri.

De eneste krav er, at du kan gå i en time og ikke har balance udfordringer. Skriv endelig til mig, hvis du er i tvivl, om du kan deltage.

Du skal tage tøj på efter vejret og som du kan bevæge dig i samt praktisk fodtøj. Hvis du har en cirkulær elastik, skal du medbringe den. Hvis ikke kan du købe en af mig på dagen.

Som udgangspunkt går vi i al slags vejr med mindre, det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt, eller hvis der er meget nedbør.

Forløbet bliver udbudt løbende og med forskellige start lokationer, så hold øje med min Facebook/Instagram side eller klik ind på holdtilmelding på min hjemmeside og se, hvornår nye hold starter op.

Der er plads til maks 10 deltagere.

Book nu