Babymassage og zoneterapi

Camilla Holm Fysio  »  Hold / Kurser  »  Babymassage og zoneterapi
Babymassage og zoneterapi

Oplever du, at din baby græder eller gylper meget? Eller har problemer som:

– Forstoppelse
– Spændinger i nakke eller ryg
– Urolig søvn

Så kom og vær med til en hyggelig workshop hvor Camilla Gaardbo, indehaver af Småliv, kommer på klinikken og gennemgår babymassage og zoneterapi. Camilla er sygeplejerske og har mange års erfaring gennem hendes arbejde på blandt andet børnekræft afdelingen. Hun ser bredt på problematikker og bruger hele sin erfaring som børnesygeplejerske og certificeret baby-/børnebehandler for at komme frem til bedst mulig resultat!

Om babymassage og zoneterapi:
Babymassage er et super godt redskab i samværet med din baby.
Massagen er med til at stimulere barnets vejrtrækning, blodcirkulation, immunforsvar og fordøjelse. Hos nogle børn virker det beroligende.
Kropskontakt og kærlig berøring er en vigtig del af barnets sociale, motoriske og neurologiske udvikling, og babymassage kan bruges som et godt redskab til at skabe en hyggelig rutine efter badetid eller inden barnet skal sove.
Det er ikke svært – og kan læres af alle.

Zoneterapi kan også anvendes ved problematikker som f.eks.:
– Tandfrembrud
– Ondt i maven
– Gylp
– Dårlig søvn

Det får du på workshoppen:
– Du lærer grundprincipperne for babymassage, og teknikker du kan bruge med det samme efter workshoppen.
– Du lærer nogle enkle zone- og akupressurpunkter, som du med ro i maven sagtens kan give dit barn derhjemme.
– Du får udleveret materiale med beskrivelse af teknikkerne til hjemme brug.

Studier viser, at babymassage har en positiv effekt på tilknytningen mellem barn og forældre, og denne tilknytning giver direkte positiv effekt på barnets udvikling.

Workshoppen henvender sig til forældre med babyer i alderen 0-12 mdr. Der er plads til maks 10 deltagere.
Prisen for workshoppen er 250 kr. pr. person og tilmelding er bindende.
Kurset finder sted lørdag den 5. juni kl. 10.
Der er mulighed for at købe lidt til ganen.

Book nu