Efterfødsel Fysio

Camilla Holm Fysio  »  Hold / Kurser  »  Efterfødsel Fysio
Efterfødsel Fysio

Dette hold er for dig som har født og gerne vil sikkert i gang med aktivitet og træning igen.
Babyerne må selvfølgelig gerne komme med!

Du vil få viden om de mest hensigtsmæssige øvelser til at komme i gang på, som genoptræner din kernemuskulatur (bækkenbund, ryg og mave) samt baller.

Men det er mere end bare træning!
Du vil også få indsigt i, hvordan du ændrer dine vaner og optimerer dine hverdagsbevægelser, så du tilfører din krop de rette stimuli og på denne måde får ”gratis” træning hele dagen.

Der vil også være fokus på timingen mellem vejrtrækning, bækkenbund og kernemuskulatur.
Den basale aktivering af kernen/bækkenbund og din timing af åndedrættet, skal kobles på styrke- og kredsløbstræningen, hvor vi bl.a. bruger elastikker, vægte, bolde, egen kropsvægt og baby i det omfang det er muligt.

Du kan starte, så snart du har lyst, men jeg anbefaler, at du venter til 6-8 uger efter en ukompliceret fødsel og 8 uger efter kejsersnit (hvis ukompliceret forløb).
Hvis du er i tvivl, om du er klar til at starte, så kontakt mig endelig!

Der er puslefaciliteter og adgang til mikrobølgeovn.
I forgangen til klinikken er der god plads til barnevogne, hvis det passer med en lur.

Forløbet er over 8 træningsgange á 60 min.
Maks 8 deltagere.

Medbring egen træningsmåtte!

Pris for hele forløbet: 920 kr.

OBS!
Jeg har sørget for lidt forkælelses, i form af en rabatkode, til dig. Ved forevisning af betalt faktura fra mig, kan du få følgende rabat:

25% rabat hos Lenes Blomster i Skjern på brugskunst, interiør og planter på et enkelt køb. Rabatten gælder kun i den periode, du deltager på holdet.

20% rabat hos SPORT 24 Skjern på et enkelt køb. Gælder ikke i forvejen nedsatte varer. Rabatten gælder kun i den periode, du deltager på holdet.

Book nu